
Velkommen til poema.dk, en hjemmeside med digte og sangtekster af Poul Michael von Bülow. Klik på menuen herover for at vælge en kategori. Udover digtene her på hjemmesiden kan jeg henvise til min boghjemmeside, vergil.dk, med udgivelser, der rummer både lyrik og prosa. Besøg også gerne desyngendepilgrimme.dk, hvor du finder endnu flere lyriske tekster med min signatur under.
Du er velkommen til at skrive en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hjemmesidens indhold. Mailadressen finder du nederst på siden.
Tak for din interesse.
Touren er slut,
Touren er slut,
sommerens magiske cirkel er brudt,
boblen er bristet, fortryllelsen endt,
sidste etape af Touren er sendt!
Helte har stridt,
helte har slidt,
nogle har sejret, langt flere har lidt,
timer og dage og uger i træk
stredes de tappert, men nu er de væk.
Storhed og fald,
tindernes kald,
vejen til toppen er snoet og smal,
bjergslag på bjergslag blev vundet og tabt,
helte blev hyldet, og myter blev skabt.
Drømmen er gul,
lykken er hul,
flygtig som fuglen, der lever i skjul,
vingen, der slog i en håbefuld stund,
slog sig og knak på den stenhårde grund.
Blodet har flydt,
jublen har lydt,
spande af sved er på asfalten gydt,
sunget har hjulene endnu en gang
sange om helte med eventyrtrang.
Tak for et sus,
tak for en rus,
tak for et bølgende følelsesbrus,
Touren er slut, men i mindernes strøm
lever en evig, uslukkelig drøm.
PMB 2026
En printvenlig version af digtet findes under menupunktet Digte 2025-2026.